Tanniner

Tanniner er kendt af de fleste fra rødvin og thé, hvor de bidrager til den lidt bitre smag og lidt sammentrækkende følelse i munden, og hvor de ofte omtales som garvesyre.  Oplevelsen af tanniner er særlig stærk hos rødvin som har lagret på fad.  Fadene er lavet af egetræ eller ægte kastanjetræ, og træet frigiver tanniner til rødvinen under lagringen, og giver derved vinen en del af dens smag og karakter.

 Tannin HT hydrolycerbarInden for husdyrernæring er tanniner kendt for at mindske fordøjeligheden af protein i f.eks. soja og solsikker, og er derfor røget ned i den kasse der kaldes antinutrienter (Anti Nutritional Factor ANF).  Inden for forædlingen af mange foderafgrøder har man derfor siden anden verdenskrig arbejdet intest med at nedbringe mængden af tannin, for derved at øge fordøjeligheden af proteinet, hvilket også er lykkedes.

Der findes imidlertid forskellige former for tanniner.  I enårige afgrøder som soja og hestebønner er der tale om en type tanniner, som kaldes kondenserede tanniner.  De kondenserede tanniner er ikke følsomme over for ændringer i pH, og det betyder at de selv om de under fordøjelsen får en tur igennem syremaven og derefter galden i tolvfingertarmen, så binder de sig uændret til det protein, som de er knyttet til.

De tanniner, der kan udvindes af ægte kastanje og af egtræ, er hovedsageligt en anden type tanniner, som kaldes hydrolyserbare tanniner.  Hydrolyserbare tanniner er følsomme over for pH, hvilket blandt andet betyder, at de binder stækt ved lav pH, men slipper deres binding til protein når pH nærmer sig neutral omkring pH 6-7.  Derfor kan mavens og tarmens proteinnedbrydende enzymer frit nedbryde proteinet i foderet selv om man har tilsat ekstra tannin. 

En anden forskel mellem kondenserede og hydrolyserbare tanniner er, at de hydrolyserbare tanniner er betydeligt mere biologisk aktive end de kondenserede tanniner.  Mens der i soja, hestebønner, sorghum og solsikker er et indhold af kondenserede tanniner på 2-10% så anvender vi typisk under 0,1% hydolyserbare tanniner når vi tilsætter det til foderet (1 kg tanninprodukt/ton foder).

Faktaboks: 

Tanniner er store molekyler, der er sammensat af mange ens mindre molekyler, som altså virker som byggesten.  Et andet ord for tanniner er derfor også poly-phenoler, hvilket vel så på dansk kunne oversættet til "mange-fenoler".  Byggestenene er i hovedsagen fenoler af forskellig slags f.eks. ellaginsyre og gallussyre, som er forholdsvis små molekyler, der er vidt udbredt i planter. Tanniner er meget stærke antioxidanter, som binder sig med svage elektriske kræfter til andre ladede molekyler.

Tanniner er opdelt i to hovedgrupper: Kondenserede tanniner og Hydrolyserbare tanniner.

De mest almindelige tanniner er kondenserede tanniner. Kondenserede tanniner er meget stabile og svært fordøjelige molekyler.  De findes i særlig høj koncentration i f.eks. soja, hestebønner og sorghum, som har et højt indhold af protein, som vi mennsker jo gerne vil spise eller bruge som foder.  Det er de kondenserede tanniner, der er årsag til at meget avlsarbejde inden for planter har søgt at mindske afgrødernes indhold af tanniner, som med et lavere indhold af kondenserede tanniner er blevet lettere fordøjelige.

Hydrolyserbare tanniner nedbrydes mere eller mindre til deres byggesten, når de udsættes for stærke syrer som saltsyre eller svovlsyre.  Ekstrakt af træ fra ægte kastanje og egtræ har et højt indhold af hydrolyserbare tanniner.  Traditionelt har ekstrakt af eg og ægte kastanje været brugt til vegetabilsk garvning af huder til læder - fra denne tradition er tanniner også ofte omtalt som garvesyrer.

Tannin Gallotannin